Skip links

Allergi og høfeber

 

Akupunktur til allergi og høfeber

I dag er mere end 1,5 millioner danskere ramt af allergi, astma og høfeber. Dette tal vil stige i de kommende år, så endnu flere bliver generet af disse sygdomme. Akupunktur kan afhjælpe mange af generne helt uden bivirkninger.

I Kina har man igennem flere tusinde år anvendt akupunktur til lindring af allergiske tilstande. I Vesten har Verdenssundhedsorganisationen WHO nu tilføjet allergi og astma til listen over lidelser, hvor akupunktur er særlig velegnet til behandling.

Hvad er allergi og høfeber?

Høfeber er en overfølsomhed overfor pollen, som er sæsonbetinget. Når foråret begynder, vil mange mennesker opleve de første symptomer. Dette skyldes pollen, som medfører en allergisk reaktion, som får kroppens immunforsvar til at beskytte os. Det kan med andre ord kaldes for en overreaktion af kroppens eget forsvarssystem.

På nedenstående link ses en oversigt over perioden og mængden af de seks mest allergirelevante pollen, der er i luften i Danmark.

http://hoefeber.astma-allergi.dk/pollenkalenderen

Symptomerne på allergi og høfeber er typisk:

  • tilstoppede luftveje
  • nysen
  • kløende øjne og næse, oftest forårsaget af pollen (birk, græs og bynke)

Nogle menensker har helårsallergi, som er tilstede det meste af året. Dette kan skyldes allergi overfor støv, husdyr og visse former for fødevarer.

Allergi er indenfor de seneste 20 år blevet mere og mere udbredt, og mange mennesker oplever perioder med nedsat livskvalitet, øget medicinforbrug samt risiko for udvikling af krydsallergi. Der er i dag mange, som bliver behandlet med akupunktur for at dæmpe eller fjerne symptomerne på allergi og høfeber.

Hvordan foregår akupunkturbehandling for høfeber/allergi?

Behandlingen består primært af øreakupunktur. Det vil sige små tynde nåle, som sidder i ørerne i en halv time. Det kan være nødvendigt at behandle 2-5 gange med 2-3 ugers interval.

Hvornår kan man behandle med akupunktur mod allergi?

Foråret er den årstid, hvor de fleste bliver generet af deres allergi, men behandlingen kan foregå når som helst på året.

Allergi og høfeber